Menu

Serie 2 Aars IK - B52 1-3

21. september 2016 kl. 10:06
3 nederlag i træk

Kampen mod B52 skulle have været vendepunktet for os rent pointmæssigt og spillemæssigt dels efter et knebent nederlag til B52 i Aalborg for 11 dage siden også blamagen mod Nørager fire dage efter.

Vores fokus op til kampen var naturligvis at komme på pointtavlen igen, hvor vi ville have en mere defensiv tilgang til kampen end vi plejer. Herunder skulle vores opspil være væsentligt bedre, hvilket vi havde trænet intensivt op til kampen. Og med tre træningspas skulle der være mulighed for at blive bedre på det punkt. Og det blev vi også, vi spillede os suverænt ud af B52's pres, ligesom folk flyttede sig for hinanden, og tog de rigtige berøringer, når spillerne modtog bolden, både i forhold til antal berøringer og brug af indersiden. Så alt i alt fik vi en rigtig god start på kampen. Vi vidste også, at vi skulle have tålmodighed for med den første kamp i mente, var der stor sandsynlighed for, at den først ville blive afgjort i anden halvleg.

Ret hurtigt i kampen fik vi desværre en rigtig godt spillende Hjalte skadet, da han fik et vrid på anklen. Ind i hans sted kom Sigv, der skulle spille kant, mens Toby måtte flyttes ned på venstre back. Og for det ikke skal være løgn blev vores højre back Kenni også skadet, men han kunne klare skærene indtil halvlegen, hvor Jacob Sloth Hansen kom ind i hans sted.

Da begge hold gik til pause var stillingen således 0-0, og ingen af holdene havde for alvor testet de respektive keepere. Det blev der lavet om på i anden halvleg, hvor Aars IK kom bedst ud og bragte sig foran 1-0, da Sigv sparkede et indlæg ind i hovedet på Mads Rask, som headede på stolpen, hvorefter bolden sprang ud i ryggen på en modstander for så at gå i mål. På det tidspunkt styrede vi fint begivenhederne, og vi følte os ret sikre på, at vi ville gå fra banen med tre point på kontoen. Desværre ville B52 det anderledes. På en kontra, hvor de overspillede vores venstre forsvarsside, for derefter at centre et indlæg hårdt mod forreste stolpe, scorede de resolut til 1-1. De kom derefter ret hurtigt på 1-2, da vi ikke fik afstemt en lang bold i vores forsvar. Og så blev det til 1-3 da vi lavede en opspilsfejl, som de straffede prompte med et kontraløb.

Kampens spiller for serie 2 blev velfortjent Kasper Hyldal, der spillede en formidabel kamp. Hyldal har været sorteret fra i et par kampe, og har så vist på serie 4, at det var en fejl, derfor var der heller ingen tvivl om at Hyldal skulle med igen, og ikke bare med igen men have en central rolle på holdet, og det må man sige, at Hyldal fik, og må man sige, så levede han i en særlig høj grad op til den tillid han fik. Stærk præstation af dig Hyldal og tillykke med titlen.

Vi tabte altså 1-3 i en kamp, hvor vi dominerede i langt størstedelen af kampen, ja de fik nogle chancer til sidst, men det var da vi skulle satse fremadrettet. Med de nul point for tredje kamp i træk, befinder vi os nu under nedrykningsstregen. Har vi så spillet så dårligt, at vi fortjener at være der? Ja målt ud fra kampen mod Nørager er det absolut fortjent, men i mange af de andre kampe, har vi bestemt været med og ofte også været toneangivende. MEN det hjælper os ikke ret meget, hvis vi vel at mærke ikke får point ind på kontoen. Og det bliver unægteligt et kæmpe stort fokus for os i de kommende kampe. Derfor vil vores fokus i det næste stykke tid ikke være at udvikle særdeles unge spillere, men derimod at udtage de folk i klubben, som vi mener er bedst rustet til at skaffe point. Her vil ting som godt spil, eller lad os lære af vores fejl, blive parkeret langt, langt væk, for det er der simpelthen ikke råd til. Det betyder også, at mange af de unge spillere, jeg som træner og klubben har valgt at satse på, vil blive sorteret fra et stykke tid. Vi mangler meget mere kynisme på vores hold, og samtidig tror vi på, at det vil være meget sundt for holdet at skaffe nyt blod, så man så at sige kan kæmpe sig tilbage på rette vej. Det betyder, at erfarne spillere som Wonder, Lyngsø, Malle, Mark osv. vil begynde at finde vej til holdet i de kommende kampe, og derfor vil der blive mange af de unge spillere, som kommer ned på serie 4. Det er en beslutning, vi på INGEN måde er stolte af, men det er også sin sag at lade 9 spillere mellem 18-20 år sørge for at vi ikke rykker ned. Derfor vil vi lade rutinerede kræfter forsøge at få os i sikker havn, spillere som i den grad vil skide på, om spillet fungerer eller ej, men derimod vil kæmpe alt hvad de har lært og erfaret gennem et langt fodboldliv, så der kan komme point ind på kontoen. En falliterklæring? Hmm måske men vi bliver nødt til at gøre noget, hvis vi vil undgå en nedrykning, og omvendt kan man sige, at de unge spillere kan få frataget et pres fra deres skuldre, og i stedet koncentrere sig om at få succesoplevelser ved at være med til at spille serie 4 op i serie 3.

Så ja jeg ved godt, at det er pisse træls for de unge, at de nu bliver ofret for mere rutinerede kræfter, men jeg håber inderligt, at de vil tage kampen op på serie 4 og køre dem sikkert i havn, og derudover bakke de nye spillere på serie 2 op, så vi også kan lande på den rigtige side af stregen.

Så derfor gutter husk på følgende! Vi går ned på træningsbanen sammen, vi træner sammen, vi spiller for alle hold i klubben for vi er en enhed, der kæmper sammen for klubbens værdier og sportslig succes!

 

Træner

Jakob Dyrman

 

 

 

Nyheder 16. april kl. 07:42
Fodboldskole i Aars IK - uge 27, 2024 Igen i år afholder Aars IK fodboldskole i skolernes sommerferie. Læs mere her...
Nyheder
15. marts kl. 10:50 Generalforsamling 2024 i Aars IK
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk