Menu

Serie 4 Aars IK - Farsø/Ullits IK 4-0 den 08.09.2016

11. september 2016 kl. 23:19
Tæt kamp trods 4-0 sejr

Serie 4 skød torsdag aften kimbrerfesten igang med en 4-0 sejr i topkampen hjemme imod Farsø. Efterfølgende skød holdet, med god hjælp fra de resterende Aars-spillere, også festen igang i det store telt på teltpladsen - herfra udebliver der dog referat.

Med u19 finale, oldboys-kamp og seniortræning på stadion udover vores egen kamp - kombineret med solskinsvejr og fællesspisning - var scenen ligesom sat til en stor aften på Aars Stadion.

Nemt ville det dog ikke blive - det var vi helt bevidste omkring og netop derfor handlede det taktiske oplæg mest om at få folk ned på jorden igen og ikke ta' let på tingene ovenpå 6-1 sejren over Kvik runden forinden. Især er det svært at holde folk nede på jorden når spillere som Wonder og Nils Falk figurerer i truppen!! :)

Jeg vil starte med at sige at Farsø gjorde det fantastisk godt og vi var i den grad udfordret og i perioder også voldsomt på hælene. 4-0 resultatet er bestemt IKKE det rigtige billede af styrkeforholdet mellem de to hold. Modsat Kvik i seneste runde gik Farsø aggressivt til værks. Et højt og organiseret pres ødelagde vores opspil og spillemæssigt ramte vi aldrig topniveauet - Og det var Farsø's fortjeneste. De ramte os tilmed på deres omstillinger med mange hurtige spillere fremad banen i deres 4-3-3 opstilling. De gjorde ondt på os.

Det første mål afgører bare meget ofte hvordan resten af kampen forløber og det blev vores fordel da vi scorede til 1-0 ved Hyldal efter deres keeper halvklarer Møller's forsøg. Inden dette havde Farsø haft et par gode muligheder for at bringe sig i front, hvilket vi dog også havde, og det havde de også igen efter vores føringsmål.
En 10 minutters udvisning, som jeg - modsat farsø bænken - synes var ok, afgjorde kampen.

Efter en dødbold ender de med at lave selvmål og få minutter senere scorer Hyldal igen et super mål. Ligesom i Kvik kampen sparker han bolden fremragende ind med venstrebenet - denne gang højt i det lange hjørne. Jeg må bare sige at "Hylle" er en kæmpe gevinst når vi er så heldige at have ham med på serie 4. Han besidder netop den kvalitet som vi mangler i truppen. Hurtighed og de farlige dybdeløb i bagrummet. Især som makker til Møller oppe foran! Når han samtidigt har super spilforståelse og arbejder stenhårdt... Nu stopper jeg med ros til Hylle (måske Dyrman læser med og vi dermed mister ham)!!!!

Per Møller lukker kampen to minutter før tid da Neve laver årets assist efter kun 3 minutter som venstreback. Dejligt med en ung spiller til fremtiden som i den grad ånder den aldrende Kalle i nakken :) Dertil skal også nævnes, at Lau gjorde det godt på højreback i første halvleg. Med meget boldbesiddelse til os kan Lau blive en vigtig brik i nogle kampe på denne plads, mens han i andre kampe er tiltænkt en mere offensiv rolle længere fremme. Nareshan kom ind og spillede en super anden halvleg. Defensivt meget stærk og hurtig - og så havde han stor andel i Hylle's flotte 3-0 scoring med et flot genpres!

Vi vandt en tæt fodboldkamp med 4-0, hvilket må være utilfredsstillende for Farsø ovenpå en ellers rigtig god præstation af dem - de havde fortjent mere (eller i det mindste et mindre nederlag). For vores vedkommende er det bare vigtigt, at vi nu har sejret stort over både Kvik og Farsø som pt ligner de to nærmeste forfølgere, da indbyrdes kampe også kan blive en faktor til slut.

Næste kamp er på lørdag 14:30 hjemme imod Terndrup.

God weekend 
Coach Inzaghi

Nyheder 15. marts kl. 10:50
Generalforsamling 2024 i Aars IK I henhold til vedtægternes §6 indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling i Aars IK. Læs mere her...
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen
Sponsorer
13. juni kl. 09:20 Dobbelt støtte med OK’s app!

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk