Menu

Serie 4 Sørup IF - Aars IK 4-2 den 01.10.2016

09. oktober 2016 kl. 20:28
Første nederlag til serie 4

Sidste lørdag tabte serie 4 holdet for første gang i indeværende sæson, da vi måtte forlade Sørup Stadion med et 2-4 nederlag. Det var naturligvis skuffende, men dog fortjent nok. Vi fører 2-1 ved halvleg efter, at Sørup var sluppet billigt med 2 gule kort efter de første 45 min.

Dommeren overså endnu et klokkeklart gult kort og efterfølgende, faktisk i samme situation, et rødt kort da deres anfører helt umotiveret - med fem sekunders forsinkelse - sparker bolden direkte i maven på en liggende Rasmus Poulsen. Han var sekunder forinden blevet nedlagt, men dommeren takserede kun denne ugerning til gult- alt dette efter ca 20 minutters spil!

Generelt valgte Sørup en yderst usympatisk tilgang til kampen og lavede et utal af frispark. Det er selvfølgelig også en del af fodbold og man må sige, at de på dagen var motiverede og ville vinde for ALT i verden. Når man ønsker at vinde så meget, så skal det også næsten belønnes - og det blev det. 
Efter Rasmus' to flotte mål i første halvleg får Nelle annulleret et mål til 3-1. Jeg kan ikke se hvad der sker, men nogle af vores spillere siger at kendelsen var ok.

Vi går desværre kolde den sidste halve time og ender med at blive straffet. Vi inkasserer 3 mål og taber kampen 2-4.
Jeg ved godt, at jeg nu falder i fælden for at den tabende part altid finder begrundelse/undskyldninger i dommer og modstander. Derfor må vi selvfølgelig også kigge indad og se på hvad der ikke lykkedes for os som hold.

På trods af mange ændringer på holdet til denne kamp, så stillede vi stadig med et hold, som kunne spille op med Sørup. Spiller for spiller var vi et godt hold afsted - og jeg må rose og takke de spillere som trådte til og gav en hjælpende hånd denne lørdag. Man kunne dog mærke at mange nye spillere gjorde, at tingene ikke helt var afstemt, hvilket betød at aftaler, indbyrdes forståelse og flow'et ikke helt var tilstede i spillet. Vi må dog erkende, at boldomgangen var vores værste fjende og vi må tillade os at forvente mere af hinanden i forhold til hvordan vi spiller bolden rundt - både med tanke på bedre berøringer og afleveringer hele vejen rundt. Fighterviljen og offerviljen var til gengæld tilstede og på det punkt kan vi ikke sætte en finger på noget som helst.

Op på hesten igen 

Inzaghi

 

Nyheder 16. april kl. 07:42
Fodboldskole i Aars IK - uge 27, 2024 Igen i år afholder Aars IK fodboldskole i skolernes sommerferie. Læs mere her...
Nyheder
15. marts kl. 10:50 Generalforsamling 2024 i Aars IK
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk