Menu

Serie 4 Terndrup IF - Aars IK 3-4 den 05.08.2016

11. september 2016 kl. 22:33
Sejr sikret i overtiden

Kampreferat: Terndrup - Aars IK

Hvem havde dog troet, at efterårssæsonens første turneringskamp for serie 4's vedkommende skulle afgøres, da Jeppe Nymand kl 17:01 vågner derhjemme, tjekker Facebook og melder sig som 13. mand til fredagens opgør i Terndrup. True story - det vender vi tilbage til.

Den korte version, for den dovne læser, er at vi vandt 4-3 over nedrykkerne Terndrup, som i de lokale medier har luftet oprykningsambitioner. De var også et godt spillende hold der pressede højt, havde nogle dygtige spillere på centrale pladser, og farligst af alt var de store og dygtige på indlæg fra kanterne og dødbolde generelt. Dygtige - det var vi til gengæld også. Vi tilspiller os et par gode muligheder til Per Møller og en dobbeltchance til Jonas Frederiksen. Desværre kommer vi bagud 0-1 efter ca 20 min. 
Herefter dummer Terndrup mandskabet sig en smule ved at undervurdere Møller's hurtighed og fysiske formåen. Først spiller vi bolden fantastisk rundt og ender i en situation hvor Lau spiller bolden til Frederiksen der viser stort overblik og spiller Møller fri til sikker scoring. En håndfuld minutter senere nærmer Møller sig en fartbøde på højrekanten, hvor han planter deres midtstopper som et træ i Hartzen, og efterlader målmanden chanceløs til 2-1 føring til de lyseblå fra Aars.

Vi gik fortrøstningsfulde til halvleg med denne føring og følte at vi havde godt fat i den centrale akse med Nelle/Neve og Malle/Chris. Kæderne hang fint sammen, hvilket var vores primære fokus til kampen. Derudover skabte vi fint med chancer og specielt Kalle leverede den ene Marcelo aktion efter den anden. På Kanterne havde vi det lidt sværere defensivt men både Lau, Bøgh og Carøe fik lukket fornemt ned i anden halvleg.

Terndrup udligner efter en opspilsfejl i starten af anden halvleg. Vi spiller lidt naivt ud nede bagfra og bliver fanget i ubalance. 2-2.
Carøe protesterede kraftigt imod at skulle på banen "allerede" efter 59 minutter. Men inden uret havde rundet den hele time, ja så havde den rutinerede centerleder skrevet assist-konge på cv'et. Chris hamrede flot bolden i kassen. 
Herefter bliver vi ramt lidt på fysikken og folk begynder at blive trætte. Vi holder dog stand helt indtil det 92. minut hvor de hamrer en bold op i feltet fra midterlinien og lidt tilfældigt får scoret til 3-3. Kæmpe nedtur. Folk kigger ned i græsset. Terndrup er pumpet helt op på euforiserende stoffer og råber, at de går efter alle 3 point nu. Der mangler 30 sekunder. Og HER starter eventyret, hvor Jeppe Nymand går fra grim ælling til smuk svane.

Terndrup sender 6 mand op i højt pres. Møller spiller den bredt til Bøgh, som med en følt aflevering over 45 meter finder vores angriber Nymand. Bolden sejler over deres midtstopper, rammer jorden ca en meter udenfor feltet og "Svanen" svinger venstrebenet................ Her håber man at Nymand i det mindste sparker bolden ud i skoven, så vi kan komme ned og stå og forsvare det ene point hjem.
Men i stedet hakker han bolden i kassen via indersiden af stolpen. Jublen brød løs og vi sejrede 4-3.

Vil ikke fremhæve enkelte spillere her, men i stedet køre den kedelige "det-var-en-rigtig-holdindsats-idag"-tale hvor man hylder fællesskabet og holdpræstationen. Som jeg overhørte på stadion idag "der var faktisk ingen på holdet, som spillede dårligt for serie 4 igår..." - og det må jo være positivt :)

Nu holder vi kamppause helt indtil lørdag. Herefter spiller vi tre kampe indenfor en uge. Lørdag den 13. Onsdag den 17. og fredag den 19/8 - sæt krydser i kalenderen.

Coach Inzaghi

Nyheder 15. marts kl. 10:50
Generalforsamling 2024 i Aars IK I henhold til vedtægternes §6 indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling i Aars IK. Læs mere her...
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen
Sponsorer
13. juni kl. 09:20 Dobbelt støtte med OK’s app!

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk