Menu

Serie 3.1 Aars IK - Aalborg Chang - Aars IK 8-1 den 25.05.17

image Rasmus Poulsen scorede 5 mål
28. maj 2017 kl. 19:25
Storsejr til Aars IK

Aars IK mod Aalborg Chang 8-1

Kampen mod Chang skulle i den grad vise sig som en ensidig forestilling, da vi ellers først fik hul på bylden. Vi startede kampen aggressivt for at score et hurtigt mål, men i et par omgange var heldet/dygtigheden ikke med os. Derfor var selve spillet omkring midtbanen egentligt meget lige, men i forhold til at skabe chancer, var Chang aldrig rigtig farlige. Men belært af tidligere tider, så afgøres fodboldkampe jo ikke ud fra et retfærdighedsprincip, om hvem der spiller bedst, og har de fleste chancer.

Mål kom der og det første mål vi fik, scorede Leo, da han opsnappede en dårlig tilbagelægning til målmanden af Changs anfører. Leo kom alene med målmanden, og her svigtede han ikke, da han scorede sikkert til 1-0. Det fik os til at trykke endnu mere på, og kort tid efter sendte Mioo Rasmus Poulsen afsted med en bold ned bag højre forsvarsspiller og højre back, og fra en position i venstre angrebsside, fra en relativ spids vinkel scorede Rasmus usvigelig sikkert med en god gammeldags tåfiser. Og inden pausen blev det også til 3-0, da Rasmus endnu engang scorede.

Resultatet 3-0 var også pausestillingen, og i pausen talte vi om, at der skulle bankes så mange søm i Changs kiste som overhovedet muligt, og at vi skulle gøre alt for at holde nullet. Det første skulle vise sig, at vi i den grad fik gjort, det andet - hmm lad mig sige det sådan, det lykkedes ikke, og det kunne vi altså sagtens have gjort en tand bedre. I pausen skiftede vi den ene af vores angribere ud med en anden (Leo ud og Nuggi ind). Det skulle ret hurtigt vise sig, at også Nuggi ville lege med, for han scorede rimelig hurtigt til 4-0 på en soloaktion, der var fuldstændig vanvittig. Nuggi modtog en aflevering fra Toby, i en højde, hvor de fleste ville have svært ved at tage bolden ned, men ned kom bolden også satte Nuggi, ellers "turbo" på og driblede flere Changspillere i deres venstre forsvarsside for så at trække ind mod midten og igen afdrible et par forsvarsspillere, således at han kom alene med keeperen, og her svigtede Nuggi ikke. Efterfølgende scorede Rasmus Poulsen så igen til 5-0, inden vi fik et straffespark, som anfører Mathias "Hangeland" Højsleth scorede sikkert på til 6-0. Herefter gik gassen lidt ud af ballonen, og så skete der det, der i vores tilfælde ikke måtte ske. Chang fik tid til at slå et perfekt indlæg, og så fik de reduceret til 1-6. Heldigvis viste gutterne inde på banen karakter, for de ville ikke acceptere, at de havde givet Chang en mulighed for at reducere vores føring, og derfor tog de skeen i den anden hånd. Det betød endnu et pres og tryk på Chang fra vores side, og da Nuggi i et par situationer tog kontrol over bold og kamp, sørgede han med to yderligere assist, at Rasmus kunne score de sidste to mål med henholdsvis hovedet og en gylden inderside, som en vis Jon Dahl Thomasson ville være misundelig på. Det betød, at vi kunne gå fra banen med en storsejr på 8-1.

I kampen spillede vi endnu engang med de to unge U19-spillere Michael Jørgensen og Mathias Hjorth, og her må vi bare endnu engang konstatere, at de igen gjorde det rigtig godt. Det samme gjorde resten af holdet, og med flere assist samt en enkelt scoring, lå Nuggi tæt på en man of the match titel, men det vil vist være helt uretfærdig at give ham titlen, i og med at Ramus Lund Poulsen scorede fem fremragende og meget forskellige mål i nedsablingen af Chang. Derfor skal titlen som Man of the match naturligvis gå til Ramus Poullsen, der i øvrigt er søn af vores holdleder Lars Poulsen. Samme Rasmus har desuden en tvillingebror på holdet i form af vores dygtige målmand Simon Poulsen, der er søn af Kirsten Poulsen. Tillykke til Rasmus med titlen, og man kan vist roligt tillade sig at syngen sangen Rasmus on fire la la la la la la la Rasmus on fire. For med 13 scoringer i 10 kampe ligger han øverst på topscorelisten, der ellers tæller flere tidligere divisionsspillere med fortid som topscorere i Danmarksserien og 2. division, i en meget tæt og svær serie 3-række.

Træner Jakob Dyrman

 

Nyheder 16. april kl. 07:42
Fodboldskole i Aars IK - uge 27, 2024 Igen i år afholder Aars IK fodboldskole i skolernes sommerferie. Læs mere her...
Nyheder
15. marts kl. 10:50 Generalforsamling 2024 i Aars IK
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk