Menu

Herresenior serie 4 udvider trænerteamet til sæsonen 2019

image
24. januar 2019 kl. 17:31
Michael Laden og Morten Freundlich står i spidsen for holdet denne sæson.

Det er to erfarne herrer der skal tage sig af serie 4 holdet til den kommende sæson. Michael Laden har stået i spidsen for andetholdet i sidste sæson, og han får nu følgeskab af Morten Freundlich, der kender klubben ud og ind, både som aktiv spiller på klubbens førstehold igennem mange år, og som trænerkonsulent i ungdomsafdelingen. Derudover har han erfaring som seniortræner fra hans tid som førsteholdstræner i Hornum IF.

Der er ingen tvivl om, at vi bliver opgraderet i herreseniorafdelingen med vores tilknytning af Morten Freundlich. Vi får et endnu et link mellem U19 spillerne og vores seniorafdeling, idet vi allerede har ansat Morten til at fungere som træner for U19-holdet, sammen med to andre tidligere førsteholdsspillere i klubben, Kenneth Pedersen og Kenneth Nyholm.

På den måde skaber vi om muligt en endnu bedre rød tråd mellem de mange unge spillere vi har i klubben, siger seniorudvalgsformand Jakob Dyrman.