Menu

Aars IK stiller med hele 16 hold til Vildbjerg Cup 2019

image
24. maj 2019 kl. 12:28
Fra 1.-4. august, Aars IK er med for 35. år i træk

Traditionen tro deltager Aars IK ved den årlige Vildbjerg Cup, og i år er det 35. år i træk at klubben er med. Det "fejres" ved at deltage med hele 16 hold, cirka 160 spillere, 20 ledere/trænere og et hav af forældre+søskende. Aars IK har sin egen lille by på campingpladsen midt i Vildbjerg, her er der flere gader med kun Aars IK'ere, desuden opstiller klubben et stort fællestelt som er samlingspunktet for alle deltagere.

Sidste år blev det til guld for 2 af de deltagende hold, vi håber også på lidt metal i år, men det er nu ikke hovedformålet med turen, her er det sociale i fokus, samværet på turen og opbakning på banerne prioriteres højt.

Vi glæder os helt vildt til Vildbjerg Cup 2019