Menu

Damesenior tæt på turneringsstarten

image
04. april 2018 kl. 21:38
Sidste testkamp spillet inden det bliver alvor.

Aars IK’s damesenior havde søndag den 1. april deres sidste testkamp inden der skal spilles om point. Den sluttede desværre med et 1-3 nederlag til Als fra serie 1.

Før og under kampen, var en fotograf fra KEBN Foto på spil. Der blev taget flotte billeder af spillere, holdfoto og livebilleder som vil finde plads i damernes omklædningsrum.

Det har været en lang opstart siden 9. januar. Ny træner, ny spillestil, nye øvelser til træning, det er en lang proces som der stadig arbejdes med. Men med 9-14 spillere til træning, 6 testkampe, træningslejr i Vildbjerg, så er holdet på rette vej og klar til at spille om point. Det stopper dog ikke her. Der er stadig meget træning og nye udfordringer for holdet, men med den rette vilje, gejst og iver til at lære, vil Aars IK's damesenior udvikle sig i den rigtige retning.

Med den støtte og store opbakning fra klubben går vi en spændende sæson i møde. Første kamp er søndag d 8/4 hjemme mod Hersom/Bjerregrav kl. 12.15 Kom og vis jeres støtte. Ikke mindst de unge i klubben er velkommen til at heppe.

Håber at se jer i løbet af sæsonen og husk, vejret er altid godt når damerne spiller.  

Træner

André Dalberg