Menu

Serie 2 Aars IK mod Ulbjerg IF 1-3 den 20.08.2016

05. september 2016 kl. 13:34
Fortjent nederlag til Ulbjerg IF

Nederlaget på 1-3 til Ulbjerg må bestemt siges at være fortjent, og selvom der blev spænding til sidst, så var resultatet set over 90 minutter et retvisende billede af kampen.

Vores aldersgennemsnit havde rykket sig endnu længere ned i forhold kampen mod Gundersted, så vi pludselig havde en gennemsnitsalder på ca. 20,5 år. Om det var derfor, vi leverede, som vi gjorde, kunne man måske godt fristes til at sige, for vi var i hvert fald 100% forberedte på, hvilke kvaliteter Ulbjerg kom med. Men jeg tror nu ikke, at det var vores aldersgennemsnit, der spillede negativt ind, snarere end det var en regulær offday af hele holdet. Vores opspil var især i første halvleg tæt på, at være en katastrofe, hvor vi ikke kunne ramme en ladeport på 3 meters afstand. Fejlaflevering på fejlafleveringer erstattede hinanden, og når vi så ind i mellem havde mulighed for at stikke den rigtige aflevering ind mellem en back og midterforsvar, kom løbene simpelthen for sent fra siderne.

Ulbjerg som nu suverænt har lagt sig i spidsen skal roses for, at have utrolig stor kvalitet i deres opbyggende spil, hvor især de tre unge fra Viborg FF's U19 division har vist sig særdeles gunstige for et ellers rutineret Ulbjerg hold. Samtidig har Ulbjerg i deres spillende træner Hristo en gennemrutineret Herre, som har mange kampe på højt niveau i Viborg FF og Kjellerup. Han er især god til at finde mellemrummene på Ulbjergs egen banehalvdel, og derfra bygge deres spil meget sikkert op. Modsat sidste sæsons suveræne tophold Aabybro, så har Ulbjerg ikke i afslutningsspillet et ligeså indøvet spilkoncept, men i kampen mod os, var det bestemt heller ikke nødvendigt. Det første mål Ulbjerg scorer, kom fra vores højre forsvarsside, hvor vi ikke formår at cleare et opspil, som efterfølgende centres ind i feltet, hvor en Ulbjerg spiller uhindret kunne score til 0-1. Det var ufattelig dårligt dækket op af os, for lige præcis i det afsluttende spil, var Ulbjerg ok, men bestemt ikke prangende.

I anden halvleg kommer vi langsomt bedre med, men da en indskiftet Ulbjerg spiller, kommer til en afslutning midt for målet lige udenfor målfeltet, rammer han en af vores spillere så den snyder Simon i målet. Det utilgivelige i den situation, er at vores centrale midtbane i situationen, var kommet for langt tilbage, så de stod på linje med forsvaret, og på den måde fik deres spiller tid til at sparke bolden ind i kassen. Her skal vores forsvar skubbe den centrale midtbane frem, eller også skal de selv kunne se, at de skal op og stresse deres boldholder!

Fra starten af anden halvleg satte, vi vores topscorer Mads Rask på banen. Mads startede ude, fordi han dels er kommet lidt senere igang end de andre spillere, og fordi han arbejder i Kbh. mandag til torsdag, hvorfor han ikke har kunnet deltage i vores midtugekampe, som vi jo har haft mange af, både i de afsluttende træningskampe og her i starten af turneringen. Og med den konkurrence vi efterhånden har fået i klubben, og når vi nu fortsat er et udviklingshold, ville det være et forkert signal at sende, hvis Mads startede inde. Men ikke desto mindre fik Mads en stor betydning for vores afslutningsspil. Med ca. 10 minutter tilbage af kampen scorede Mads på et indlæg fra højre side, da Toby sparkede en frisparksbold ind foran mål, hvor Mads var hurtigst over bolden, da denne faldt ned i feltet. Herefter var Ulbjerg groggy, og vi pressede hårdt på for en udligning. Således satte vi Nuggi op i angrebet, så vi spillede med tre mand i den bagerste kæde, og tre mand fremme i angrebet. Desværre for os var det ikke altid kvalitetsbolde de fik at arbejde med i det forreste geled, men på et tidspunkt modtager Mads Rask bolden midt foran deres målfelt, han vender sig om og sparker bolden op på trekantssammenføjningen, desværre for os var det stolpe ud i stedet for stolpe ind. Og som det så ofte sker, når man satser, så koster det i de bagerste rækker. Det var også tilfældet her, og et minut før slutfløjt mister vi bolden til Ulbjerg i en opspilssituation, og de scorer til slutresultatet 1-3. 

Kampens spiller for Aars IK i en kamp, hvor ikke ret meget fungerede skal deles mellem to spillere. Den ene er målmand Simon Poulsen, som endnu engang stod en rigtig flot kamp, og så Mads Rask, der med en helt anderledes vilje og tro på tingene, fik løftet Aars IK's niveau i anden halvleg.

Tillykke til dem begge med titlen.

 

Træner Jakob Vium Dyrman

 

Nyheder 16. april kl. 07:42
Fodboldskole i Aars IK - uge 27, 2024 Igen i år afholder Aars IK fodboldskole i skolernes sommerferie. Læs mere her...
Nyheder
15. marts kl. 10:50 Generalforsamling 2024 i Aars IK
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk