Menu

Serie 3.1 NUGF - Aars IK 0-9 den 26.08.2017

image Kampreferat
18. november 2017 kl. 21:32
Kampreferat

NUGF Viborg vs Aars IK 0-9

Resultatmæssigt fik vi sæsonens så absolut største sejr, men ud fra første halvlegs spil og chancer var der ikke noget, der tydede på, at vi skulle score så mange mål.

Fra starten af kampen sad vi på spillet, men det var svært at komme til de store oplagte chancer, for NUGF Viborg stod meget langt tilbage på banen, og samtidig stod de meget kompakt i kæderne. Det betød, at vi fik meget plads til føre bolden op, så vi efterfølgende kunne slå mange diagonalafleveringer til kanterne eller dybe bolde bag deres midtforsvar. Det var dog ikke bolde som for alvor blev farlige da især deres bagerste mand, var dygtig til at få boldene afvist. Samtidig manglede vi måske lidt mere bevægelse fra de tre forreste, så vi eventuelt kunne spille dem på skift med bolde langs jorden ned bag deres back og midterforsvar.

Vi forsøgte også at finde rum mellem deres midtbane og deres forsvar, men i de tilfælde vi gjorde det i første halvleg, blev enten vores første berøring for dårlig, eller også blev bolden spillet tilbage i stedet for at vende med den også sætte kursen mod feltet for at udfordre modstanderne på deres banehalvdel.

Da der var spillet ca. 20 minutter, skulle vi dog få åbnet vores målkonto. Til dagens kamp havde vi blandt andet fået klubbens gamle koryfæ og dødboldsekspert Kasper "Kalle" Haugaard med, da vi desværre havde fået 4-5 alt for sent udmeldte afbud pga. arbejde, og samtidig havde vi tre skadet spillere og en sygemelding. Kalle sparkede et hjørnespark perfekt ind i feltet, hvor Troels F kom stormen ind i bolden og smadrede den perfekt ind i netmaskerne via et super flot udført vristspark, som selv Ronaldo ville være misundelig over.

I resten af første halvleg var vi i fin kontrol, Viborg kom ikke i nærheden af en chance, hvilket især skyldtes dygtigt forsvarsspil fra vores side. Til gengæld kom vi heller ikke til de store chancer i resten af den halvleg, så pausestillingen var derfor 0-1.

I anden halvleg forsatte spillet på samme måde, men efter små 10-15 minutter sparkede René Nuggi Petsersen en lang bold op mod vores venstre kant Ehsan, som flot skar ind foran deres venstre back, her tog han bolden videre med sin brystkasse, så den kom ind i feltet, også sparkede han ellers resolut til bolden med sit venstre ben, så bolden fløj om ørerne på målmanden og ind i netmaskerne. Det blev lidt senere til 0-3 ved anfører Hangeland, der i åbent spil flot udplacerede keeperen med et spark sat yderligt i målet. Og så blev det til 0-4 ved Mark Worsøe, da han blev spillet fri på venstresiden af vores tilbagevendte topscorer Rasmus Poulsen, som spillede sin første kamp på førsteholdet i sæsonen. Mark Worsøe sparkede første gang til bolden, der tog en bue langs jorden over i den modsatte side. Det blev til 0-5, 0-6 og 0-7 ved Rasmus Poulsen, der fik vist at hans målnæse ikke er forsvundet. Rasmus scorede både på dybe afleveringer fra Mark Worsøe, hvor han kom alene med målmanden, som på et cutback, hvor det var Hjalte Norup, der sørgede for assisten. Målet til 0-8 blev sat ind af Simon "Inzaghi" Lyngsø, der fik en aflevering ind i feltet bag deres midtforsvar, her kom målmanden ud for at ville tage bolden, men Inzaghi viste stort overblik og god teknik, da han lige akkurat nåede at lobbe bolden over målmanden, inden denne kunne nå at fange den. Det sidste mål, der lukkede og slukkede kampen blev sat ind af Nuggi, der modtog bolden midt på deres banehalvdel. Her satte han kursen direkte mod mål, han driblede de første par modstandere, men kom så for tæt på forsvaret, der fik tacklet bolden væk fra ham, Nuggi fortsatte sit løb ind i feltet, og da Rasmus samtidig fik lagt et pres på forsvaret, var der en af deres spillere, som ramte bolden forkert, så den strøg ned mod deres målmand, og her stod Nuggi klar til at tage bolden og alene med deres målmand svigtede han ikke og scorede sikkert til resultatet 0-9.

Kampens spiller er udmiddelbart ikke nem at uddele, da dels hele holdet spillede en rigtig god og disciplineret kamp, og samtidig var der mange god enkeltmands præstationer. Således stærkt gået af vores tilbagevendte topscorere Rasmus Poulsen at score et hattrick. Det bliver dog ikke Rasmus, der får titlen som kampens spiller, den gives til Nuggi. Det skal ses i det lys af, at Nuggi måtte starte i midterforsvaret på grund af skader, og her dirigerede han flot forsvaret, og samtidig var han især i første halvleg manden der ofte førte bolden frem. Desuden slog han mange chanceskabende afleveringer fra den position, heriblandt en assist til Ehsans mål. Da Nuggi så kom frem i angrebet i det sidste kvarter, viste han hvor farlig han også er på den plads, da han scorede kampens sidste mål, og sit 5. mål i tre kampe.

Træner Jakob Dyrman

Nyheder 16. april kl. 07:42
Fodboldskole i Aars IK - uge 27, 2024 Igen i år afholder Aars IK fodboldskole i skolernes sommerferie. Læs mere her...
Nyheder
15. marts kl. 10:50 Generalforsamling 2024 i Aars IK
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk