Menu

Serie 3.1 Skalborg - Aars IK 1-3 den 19.05.17

image Kampens spiller René "Nuggi" Petersen
23. maj 2017 kl. 11:38
Aars IK på sejrskurs igen

Skalborg BK mod Aars IK 1-3

Efter tre kampe i træk uden sejr kom vi tilbage på sporet med en fortjent sejr over Skalborg, omend vejen dertil var belagt med udfordringer. Vi fik en super god start på kampen, hvor vi sad på det hele, både spil og chancer. Allerede i kampens indledning kunne og burde Leo have scoret på en hovedstødschance, da Hjalte centrerede et indlæg flot ind i panden på Leo. Starten indikerede, at vi ville ud og revanchere de sidste par kampes resultater, og efter ca. 15 minutter brød Hangeland en bold på midten, spillede den op til Nuggi, der vendte sig om med bolden, for så at spille bolden dybt til Rasmus, der driblede forbi en fremadstormende målmand for at score til 1—0. Efter målet blev vi faktisk så kåde, at vi i en angrebssituation havde tømt hele bagkæden med undtagelse af Simon Hedehus, der var eneste mand tilbage, og her stod han så helt alene med en Skalborg angriber.

Kort før pausen fik Skalborg så stik imod spil og chancer udlignet til 1—1 i en situation, hvor vi klart skulle have haft frispark på midten af banen, hvilket dommeren også indrømmede efter kampen. Ca. et halvt minut før pausen, fik Skalborg tilgengæld et korrekt dømt straffespark, og vi fik så samtidig en ti minutters udvisning. Skalborgspilleren ramte den ene stolpe, og da bolden sprang ud i spil igen, tog selv samme spiller bolden og scorede, men det mål underkendte dommeren, fordi samme spiller ikke må tage bolden igen, hvis bolden rammer stolpen. Det betød, at vi kunne gå til pause med resultatet 1-1 istedet for 2-1 til Skalborg.

I pausen talte vi om, at vi skulle starte anden halvleg klogt, hvilket betød kynisk spil i en 4-4-1 formation, og først derefter forsøge at komme tilbage i kampen. Og som sagt så gjort det betød, at Skalborg ikke fik produceret en eneste chance i den tid, vi spillede i undertal. Da der så var gået ca. 25 minutter af anden halvleg, scorede vi til 2—1, da Kim Kaldahl spillede Nuggi fri via et perfekt sparket indlæg, så Nuggi usvigelig sikkert kunne bringe os foran. Det sidste mål scorede Jonas Frederiksen, da han driblede ind i feltet fra højre angrebsside, for efterfølgende at lægge bolden køligt ind under en fremadstormende målmand med sit venstre ben.

Alt i alt var det en yderst godkendt indsats af holdet, hvor det vigtigste var, at vi kom tilbage på sejrssporet. Det vaklede et kort øjeblik, da Skalborg rystede os i de sidste minutter af første halvleg, men samtidig skal holdet også have stor ros, for ikke at lade sig gå på af den situation, hvor vi selv satte Skalborg igang, men i stedet for tog det køligt, og spillede kontrolleret indtil vi igen blev fuldtallige for så at køre hårdt på for at få sejren i hus!

Kampens spiller kan vælge blandt flere i den kamp, men jeg synes Nuggi skal have titlen som man of the match, for med et oplæg til 0-1 og efterfølgende en scoring til 1-2, var han med til at afgøre kampen til vores fordel, så tillykke med titlen Nuggi.

Træner

Jakob Dyrman

 

Nyheder 16. april kl. 07:42
Fodboldskole i Aars IK - uge 27, 2024 Igen i år afholder Aars IK fodboldskole i skolernes sommerferie. Læs mere her...
Nyheder
15. marts kl. 10:50 Generalforsamling 2024 i Aars IK
Nyheder
06. februar kl. 08:44 Koncert i Messecenter Vesthimmerland
Nyheder
22. januar kl. 11:56 Generalforsamling Støtteforeningen for Kunstbanen i Aars - 2024
Nyheder
27. oktober kl. 08:46 Vinder af Årets Frivilligpris 2023 er Jan Poulsen

Sponsor Klubdragt Aars IK

Sponsor Trænerbeklædning Aars IK

Tøjsponsor Aars IK

Guldsponsor Aars IK

Sølvsponsor Aars IK

Bronzesponsor Aars IK

Tøjsponsor Ungdom Aars IK

Trøjesponsor Senior Aars IK

Bandesponsor Aars IK

Luk