Serie 3.1 St. Restrup - Aars IK 1-2 den 01.04.2017

Det er altid dejligt at starte med en sejr i den nye turnering, og om det er fortjent eller ej spiller ikke nogen rolle. Overordnet set kan vi konstatere, at vi var en anelse skarpere end vores modstander den lørdag den 1. April, hvor hovedoverskriften i Nibe avis var, at Thomas Enevoldsen var startet op i St. Restrup igen efter at have brudt sin kontrakt med AaB.

Naturligvis lugtede den historie langt væk, men i virkeligheden var vi lidt spændte på om Christian Montoya Christensen figurerede i startopstillingen hos St. Restrup, da han var blevet rygtet til Støvring. Montoya var for få år siden topscorer på Jammerbugts 2. divisionshold, og derfor var det ikke uden betydning for deres styrke, om han var med eller ej. Det var han, men ligesom mange andre dygtige fodboldspillere i kampen, var der ingen af dem der på det tekniske område kom til sin ret. Baneforholdene var simpelthen en katastrofe, og det fik betydning for begge hold!

Bolden hoppede og dansede hele tiden, hvis man forsøgte at spille den langs jorden. Bedst illustreret ved en af St. Restrups store muligheder, hvor en af deres unge hurtige angribere, blevet spillet alene med vores målmand, og da han skulle til at sparke bolden i kassen ramte den en knold, så han fik ram på bolden et helt forkert sted, og efterfølgende gik den langt ved siden af målet. Med så ringe baneforhold betød det at kampen i stedet for blev engang kick and rush. Desuden gjaldt det også om at fighte sig til hver eneste bold, og på de to parametre, stod holdene egentligt meget jævnbyrdigt. Ingen tvivl om, at det ikke er den slags fodbold vi gerne ville praktisere, men omvendt når mulighederne ikke var til andet, måtte vi også vise, at vi var parate til at kæmpe, og det fik vi også vist.

Vi kom i front 0-1, da Toby sparkede en bold ind i feltet fra vores højre side, igen ramte bolden en knold på banen og havde derfor retning mod målmanden, da Toby sendte den indover. Lau var til gengæld vågen og fik presset målmanden så meget, at han tabte bolden ud af sine hænder, og derefter fik Lau spillet Rasmus Poulsen fri, der med sit venstre ben kunne lægge bolden op i det venstre målhjørne.

St. Restrup overtog, hmm man kan ikke kalde det for spillet, da det var ikke eksisterende, men teten i kampen efterfølgende og gjorde livet lidt hektisk for os. Det brændte på, og udover den ovennævnte chance ramte de undersiden af overliggeren. Vi havde nogle få kontrastød, og på en af dem kunne Rasmus Poulsen med lidt mere koldblodighed havde bragt os foran 0-2, men desværre for os sparkede han forbi mål. Troels Jørgensen havde også et hovedstød, hvor han i en fri position burde have scoret, men igen var det lige ved og næsten. I anden halvleg fik vi mere overtag i kampen, og her kunne vi have scoret nogle flere mål, hvis ikke det var fordi banen var så ringe. Det var især den sidste afslutning det kneb med, og mønstret var det samme, når der skulle afsluttes ramte bolden en knold på banen!

Med 10 minutter igen af kampen, fik St. Restrup så reduceret til 1-1 på et hjørnespark, hvor man bare må tage hatten af for et veludført hjørnespark med afsluttende hovedstød på mål uden chance for vores keeper Simon Poulsen. Umiddelbart en spand koldt vand i hovedet på os, men ganske få minutter derefter, fik vi bragt os foran igen ved Rasmus Poulsen, som modtog en lang bold i dybden, og her fik Rasmus lagt bolden over målmanden i den højre side af målet, koldblodigt udført af Rasmus, og dermed sejrede vi 1-2 i en kamp, der savnede fodboldelementet, men en kamp var det!

Kampens spiller blev fortjent Rasmus Poulsen, der fik alle stemmerne undtagen sin egen naturligvis. Hans egen stemme gik til Lau! Alt i alt fortjener holdet stor ros, for at ville kæmpe sig til en sejr, og ikke lade sig gå alt for meget på af baneforholdene. Desuden var det især stærkt at alle mand steppede op, da det så ud til at vi ville få et uafgjort resultat med hjem fra kampen! Stærkt gået gutter.

Træner Jakob Vium Dyrman